CAMPING ISEOSØEN

Læs mere om Iseosøen

Hvorfor tage på campingferie ved Iseosøen?

Lyder Gardasøen tiltalende, men ønsker I at nyde roen i en knap så turistet atmosfære? Så er Iseosøen lige noget for jer. Her er tre gode grunde til at vælge Iseosøen:

  • Rolige omgivelser i fortryllende landskab
  • Smukt, rent og krystalklart badevand
  • Skønne byer med charmerende bygninger

Vi kender Iseosøen!

Her på siden kan I finde og læse mere om campingpladserne samt bestille helt selv. I er selvfølgelig også velkomne til at ringe til vores erfarne ferierådgivere på tlf. 7010 4343.

Vi sørger for personlig og professionel vejledning, og når I booker hos Via Holiday, bestemmer I desuden selv, om I vil flyve til nærmeste lufthavn eller tage på kør-selv ferie.

Populære campingpladsen ved Iseosøen

Camping La Tartufaia

Fra det skønne poolområde kan I nyde den panoramiske udsigt over Iseosøen og de omkringliggende bjerge. Kom langt væk fra hverdagens stress og jag med en afslappet campingferie kombineret med sjove aktiviteter og mulighed for at give sig i kast med vandsport. Her bor I blot 50 m. fra den smukke sø.

Camping Del Sole

Camping Del Sole er en dejlig campingplads, som ligger direkte ud til vandet, hvor landskabet byder på den smukke sø, frodige bjerge af vingårde og olivenlunde. I nærheden af campingpladsen finder I den kendte vinproducent Franciacorta, som I med glæde kan give et visit. På campingpladsen finder I bl.a. et skønt poolområde, egen adgang til strand, gode faciliteter og lækre spisemuligheder.

Byer og aktiviteter ved Iseosøen

Aktiviteter

Iseosøen tilbyder mange sjove aktiviteter så som fiskeri, windsurfing, kano, sejlads, ridning, klatring, indendørs gokart, golf, mountainbiking, tennis, basketball, volleyball og cykeludlejning. En rundtur i Contadi Castaldis vingård bør opleves, og når I har været ude at give jer i kast med adskillige sportsgrene, er der også rig mulighed for at slappe helt af både ved søen eller campingpladsens pool – eller måske blive rigtig forkælet i Albereta Henri Chenot spa.

Byer

Lombardiets fjerde største sø er Lago d’Iseo (Iseosøen). I midten af søen ligger øen Monte Isola, der er berømt for sine håndknyttede net til fiskeri. Lòvere er en middelalderlig by, hvis centrum er flot velbevaret, så I rigtigt kan føle dens historie. Vil I lidt længere væk, kan I besøge det uberørte Clusone, vis gader er som en stor labyrint. De største byer ved søen er Iseo og Sarnico, hvor der findes flere barer, butikker, caféer, hoteller og campingpladser. Endvidere ligger Franciacorta vinregionen blot et par minutter fra søen.

Attraktioner og seværdigheder ved Iseosøen

Kalkmalerier i Pisogne

Ved Iseosøen ligger også byen Pisogne. Her kan kirken Santa Maria delle Neve, der huser mange, flotte kalkmalerier, besøges.

Pyramiderne nær Zone

Det man kalder ”pyramiderne i Zone” er en serie af mærkværdigt udseende klippeformationer  i byen Zone.

Tranquility på Monte Isola

Den romantiske og hyggelige ø, Monte Isola, er et besøg værd, uanset om man vil nyde sportsfaciliteterne, gå rundt om øen, leje cykler eller bare slappe af og nyde den fantastiske udsigt.

Malerier i Lòvere

Store italienske kunstnere som Jacopo Bellini, Tintoretto, Parmigianino, Palma Il Giovane, Tiepolo og Hayez, kan opleves i Galleria Taldini i Lòvere.

Kultur og klima

Vejr og klima

Gennemsnitstemperaturerne i forår- og efterårsperioden ligger mellem 16-23 grader. I sommermånederne juni, juli og august ligger den mellem 25 og 28 grader.

Mad, drikke og kultur

Skal man opleve det lækreste fra det italienske køkken, skal det ske i de middelalderlige landsbyer. Der serveres nemlig ikke kun de berømte, mousserende Franciacorta-vine, men også traditionelle retter med bl.a. lækre oste, salami, risotto fra deres gourmetkøkkener.