CAMPING DALAMATIEN

Alt om Dalmatien

Hvorfor camping i Dalmatien?

Nedenfor har vi listet 4 grunde:

  • Fantastiske muligheder for at kombinere badeferie med sportsaktiviteter i vandet
  • Spændende og smukke byer i nærheden af Dalmatien
  • Skøn og euforisk natur omgiver dig ligegyldigt hvor du befinder dig
  • Befolkningen har stor gæstfrihed

Vi kender Dalmatien!

Dalmatien er kendt som Europas sejlerparadis og har i takt med den stigende danske forelskelse i Kroatien, blevet til et meget eftertragtet område af danskerne. Dalmatiens mange hundrede små øer ligger i det Zadarske hav. Dalmatien er derfor en oplagt feriedestination, hvis du vil sejle, dykke og bade (hvad det er solbadning eller i vand).

De mest populære pladser i Dalmatien

Beach Resort Solaris

Campingpladsen Beach Resort Solaris er en af Dalmatiens perler! Den omkringliggende natur er pragtfuld, havvandet er krystalklart og pladsen ligger sådan, så man har udsigt over det skønne hav. Pladsen er en ideel destination for hele familien!

Camping Zaton

Camping Zaton ligger direkte ned til en flot strand, men pladsen har også selv et stort poolkompleks med dertil hørende vandrutsjebaner. På pladsen findes endvidere butikker, restauranter og mange aktivitetsfaciliteter for hele familien.

Byer i Dalmatien

Pag er en ø, der ligger ca. 30 km nord for Zadar. Her vil man kunne finde kulturelle attraktioner som det sidste stående tårn fra det 9-tårnede fort, som engang forsvarede byen, adskillige kirker og næsten 600 år gammelt palads. Endvidere siges det, at øens Paski lam samt ost lavet på Paski fårnese mælk er det bedste , der fås i hele Kroatien.

Split er en oplagt by at besøge, hvis man vil komme nærmere den kroatiske kultur. Den historiske by byder på mange seværdigheder, bl.a. kan nævnes Diocletian paladset, St. Duje katedralen, Jupiter Templet, fiskermarkedet på marmontova og Stari Pazaar (et grønsagsmarked).

Zadar er en totalrenoveret by. Der er ikke engang gået 20 år siden byen var i krig, men det kan ikke længere ses med mindre man kører ud i byens perifere grænser. St. Donatus kirken fra det 9. århundrede er nok den mest historiske bygning i byen.

Attraktioner & Seværdigheder

En lille by ved navn Nin ligger nord for Zadar. Her kan man se, hvad der eftersigende er, verdens mindste katedral. Endvidere kan man gå på opdagelse i Nationalparken Paklenica, der er en næsten uberørt, idyllisk, euforisk naturpark, hvor man kan klatre, vandre, ride og cykle. Nationalparken har en stor fauna, man vil både kunne opleve vilde dyr som bjørne og ulve samt hundredevis af forskellige fuglearter.
I byen Split kan man på Mosor bjerget besøge et observatorie. Her er der en fantastisk udsigt, især om aftenen, da der her er en enorm stjernehimmel, når der er skyfrit. Observatoriet giver dig mulighed for at se på planeter gennem deres store teleskop, bl.a. er Jupiter, Venus og Månen interessante at se.

Mad, kultur & Klima

Vejr & Klima

Den gennemsnitlige temperatur i Dalmatien i sommerperioden ligger på omkring 24-28 grader mens temperaturen i efterår- og forårsmånederne ligger på ca 18-24 grader.

Mad, drikke & kultur

Lam, kalv og fjerkræ er blandt favoritterne i Dalmatien, men fordi øgruppen ligger i det frodige Adriaterhav, så fås skalddyr friskt og lækkert i området. En af de mest berømte retter er Dalmatinsk Prosciutto (røget skinke), hvilket ofte bliver serveret i sammenhæng med tapas eller andre, lettere forretter. Dalmatien er også et vinproducerende område og vi kan varmt anbefale, at man gør et visit til en af disse gårde.