CAMPING ADRIATERHAVET

Alt om Adriaterhavet

Hvorfor tage på campingferie ved Adriaterhavet?

Leder I efter et sted at tage på campingferie, så er I kommet til det helt rigtige sted! Via Holiday tilbyder nogle af de bedste campingpladser, der findes ved Adriaterhavet.

  • Direkte adgang til de flotte strande
  • Massere af sjove og udfordrende sportsfaciliteter
  • Mulighed for besøg til bl.a. Venedig, der ligger lige i nærheden
  • Kæmpestore poolområder
  • Mulighed for at nyde det italienske køkken og den dertilhørende vinkultur

Vi kender Adriaterhavet!

Her på siden kan I selv finde og booke jeres ferie ved Adriaterhavet, ellers kan I ringe til os på 7010 4343, så sørger vores erfarne og imødekommende rådgivere for kvalificerede råd. I vælger selv om I vil køre selv eller flyve til området – vi finder sammen den helt perfekte ferie til jer!

Adriaterhavet… Her er verdens bedste campingpladser

Pra delle Torri

Dette er et rent paradis for enhver; store som små, afslapningssøgende som sportsentusiaster. Her findes kæmpe poolområde med vandrutsjebane, restauranter, bar, caféer, go-karts, hoppeborg, direkte adgang til strand og hav, et væld af sportsfaciliteter og mulighed for at forsøge sig med vandsport. Denne campingplads ligger en kort tur (5 km) til den charmerende by Caorle, hvor I bl.a. også kan opleve Caorle Lagoon naturpark.
’Veneto’ hedder regionen i den nordlige del af Adriaterhavet, hvor alle campingpladserne Via Holiday tilbyder, er placeret. Regionen, der er en del af Republikken Venedig, er blandt de rigeste og mest veludviklede regioner i Italien. Ikke nok med at de har hvad der muligvis er Italiens flotteste og største strande, så har Veneto en rig historie, naturskønt landskab, antikt kunst og en af de mest spændende kulturer i verden. Alle disse er med til at tiltrække de ca. 63 millioner turister, der besøger årligt.

Mest populære pladser ved Adriaterhavet

Union Lido

Her vil I også, som de andre to beskrevne pladser, nyde at der er direkte adgang til den flotte sandstrand, stort poolområde og rigtig mange sportsaktiviteter (både på land og i vand). Venedig ligger kun 6 km væk, så herfra kan den romantiske by også nås på kort tid. Aqualand, et vandland nær byen Jesolo, ligger kun 8 km fra Camping Union Lido, så ønsker I lidt flere rutsjebaner, er der ikke langt til at opfylde dette ønske.

Marina di Venezia

Her er direkte adgang til sandstranden ud til Adriaterhavet samt lækkert, stort poolområde. Derudover kan I også nyde godt af de mange sportsaktiviteter, det er muligt at gøre brug af på pladsen. Hvis I ønsker at opleve lidt udenfor Marina di Venezias skønne omgivelser, så er Venedig kun 1 km fra pladsen og her er I sikret en kæmpestor kulturel oplevelse

Strande & Aktiviteter

Aktiviteter ved Adriaterhavet

Adriaterhavet er et oplagt sted, at forsøge sig ad med diverse vandsportsaktiviteter. I kan bl.a. spille beach volley, bådsejlads, surfe, stå på vandski eller lægge jer på stranden og få solbadet lidt samt få en massage eller andet i wellness-centrene. I nærheden af havet og direkte ud til havet, er der også mulighed for at leje cykler eller spille golf

Strandene ved Adriaterhavet

Strandene ved Adriaterhavet vil vi ikke bare påstå er blandt de bedste i Italien, men i hele verden! Den lange kyststrækning har stort fokus på  miljøvenlighed, vandkvalitet, serviceniveau og sikkerhedsniveau, hvilket er lige præcis de ting, der er nødvendige for at få det anerkendte ”Blå flag”. Strandene er brede og gyldne, vandet er er betagende og krystalklart.

Byer ved Adriaterhavet

Bibione

Bibione er en by med få lokale indbyggere, faktisk kun 3.000, men byens store gæstfrihed rummer plads til mere end 100.000 gæster ad gangen. I højsæsonen er byen altså energifyldt med et livligt natteliv, massere af restauranter og caféer – hvor I kan smage ægte italiensk kvalitet i mad, vin og kaffe – et væld af shopping muligheder, sportsfaciliteter og skønne strande.

Venedig

Venedig er hovedbyen i Veneto-regionen og det er da også kun en kort køretur fra alle campingpladserne. Den antikke og romantiske by blev grundlagt tilbage i det 5. århundrede og voksede sig til at blive en af de største sømagter i verden i løbet af 600 år. Siden da har bystaten været en af de førende i Italien, hvilket stadig ses i det ekstremt høje antal besøgende årligt (63 millioner). Venedig er verdenskendt for sin unikke arkitektur, sine mange små kanaler og fortryllende historie, de utallige kulturoplevelser og alle seværdighederne.

Byer ved Adriaterhavet, vejr & klima

Vejr & Klima ved Adriaterhavet

Adriaterhavet, Venedig og hele Veneto-regionen har en fantastisk temperatur til campingferier størstedelen af året. I forårs- og efterårsperioden ligger gennemsnitstemperaturen ved Adriaterhavet og omegn på 17-24 grader, vandtemperaturen er i disse perioder mellem 13 og 23 grader. I sommermånederne har Adriaterhavet en gennemsnitstemperatur på 25-31 grader med vandtemperaturer mellem 22 og 26 grader.

Jesolo

Byen Jesolo var i romertiden dækket af en lagune i hvilken adskillige mindre byer lå spredt på små øer. Man forsøgte sig flere gange ad med at gøre fastlandet større, men det var først i det 17. århundrede, at dæmninger og omløb kunne holde lagunen på plads, så byen nu ser ud som den gør. Det er en autentisk italiensk by, som tidligere har haft hele 6 millioner besøgende om året. Den ligger kun 16 km nord for Venedig og dens kystlinje på 15 km og charmerende historie er bestemt et besøg værd.

Attraktioner

  • L’Orto Botanico di Padova er verdens ældste akademiske botanisk have, grundlagt i 1545
  • I alt 24 palladianske villaer er beskyttet af UNESCO
  • Dogepaladset (eller Palazzo Ducale) har tjent som fæstning, regeringsbygning, domhus og bolig for Dogen
  • Markuskirken(Sankt Markus’ Basilika) er en romerskkatolsk domkirke, der er et af Venedigs mest kendte bygninger
  • Sukkenes Bro (Ponte dei Sospiri) forbinder Venedigs gamle fængsel med Dogepaladset
  • Canal Grande er Venedigs hovedtrafikåre; begge sider af kanalen er spækket med restauranter, caféer og så er der en skøn udsigt
  • Arena di Verona er det tredje største romerske amfiteater, der er 2.000 år gammelt
  • Cittadella, der blev opbygget i år 1.220, er en befæstet by, der fungerede som et militært fort. Muren er hele 16 meter højt og 2 meter bred; den kunne eftersigende modstå datidens stærkeste katapulter
  • Venedig er i sig selv en seværdighed på grund af dens antikke bygninger, charmerende gader og romantiske kanaler
  • Teatro La Fenice er Venedigs centrale operahus, som i løbet af dens 220 år gamle historie er blevet brændt ned og bygget op igen op til flere gange

Mad, drikke & Kultur

Maden alene tiltrækker mange af turisterne, der besøger det skønne land. Veneto har, som alle andre områder i Italien, mange vindyrkende arealer og af lokalt producerede vine kan bl.a. nævnes Soave, Amarone, Verduzzo, Pinot Nero og Merlot. Endvidere er Veneto også oprindelsesstedet af desseren Tiramisù.
Det italienske køkken er verdenskendt og har haft stor indflydelse på mange andre madkulturer samt haft kæmpestort præg på den internationale madudvikling. Men italienske retter fås ikke bedre end de gør i Italien! Hvad end det er pasta, pizza, risotto, ost, skinke, fisk, desserter eller vin, så er I sikret lækker mad tilberedt med de bedste råvarer, når I er i Italien.